Den positive effekt af motion kan næppe undervurderes; motion mindsker markant risikoen for en lang række livsstilssygdomme som diabetes og overvægt, ligesom det forlænger livet med op til flere år. Selv motion i små mængder har en særdeles positiv betydning for ens sundhed, så derfor skal det bestemt prioriteres, at der bliver dyrket motion i hverdagen. Motionens mange positive effekter vil blive belyst i dette indlæg.
Motion og bevægelse gavner hele kroppen
Forestil dig, at du blev præsenteret for medicin, som kunne forbedre dit immunforsvar, mindske risikoen for diabetes, mindske risikoen for en lang række cancertyper, forbedre dit humør og overskud – og i øvrigt generelt forlænge livet. Højest sandsynligt ville du blive meget interesseret i denne type medicin og måske også lidt skeptisk omkring de påståede effekter.
Ikke desto mindre er alt dette noget, som regelmæssig motion har af positive effekter. Desværre får vi i dag alt for lidt motion, selvom de fleste af os er bevidste om dens gode effekter. Vores stillesiddende liv foran computeren og transport i biler gør, at vi bevæger os langt mindre, end vi gjorde tidligere. Studier har faktisk vist, at den gennemsnitlige amerikaner går så lidt som en halv kilometer dagligt! Det er derfor vigtigt, at motion og bevægelse i dagligdagen bliver prioriteret.
Hvor meget motion er nok?
Helt generelt er så meget motion som muligt det mest ideelle. Naturligvis er der grænser, hvor overdreven træning kan resultere i f.eks. overbelastningsskader, men for langt de fleste er problemet ikke for meget træning, men for lidt træning. Generelt anbefales det, at man skal bevæge sig 30 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet. Denne tommelfingerregel er god at følge, da det for de fleste er nogenlunde realistisk at få den mængde træning i løbet af en hverdag.
Generelt er det vigtigt bare at få bevæget sig, selv hvis man er overvægtig. Hvis man er aktiv som overvægtig – også uden nødvendigvis at tabe sig – så har det stadig mange positive effekter for helbredet. Som det hedder: det handler om at tælle kilometer frem for kalorier! Det betyder, at det er vigtigere at prioritere en mere aktiv hverdag med kondition end at lave store kostændringer, selvom det selvfølgelig også er anbefalelsesværdigt at få en sund kost.
Få fysisk aktivitet ud af transporten
Et trick til at få mere motion og fysisk aktivitet i hverdagen er at lave transporttiden om til motion. Frem for at transportere sig til og fra arbejde i bil eller offentlig transport kan turen eller dele af turen erstattes af transport på cykel eller gåben. Det vil sikre, at du få en vis mængde motion i løbet af hverdagen. Det er også tidsbesparende, da der ikke skal prioriteres så meget tid til motion uden for arbejdstiden, når det er en del af transporten. For mange kan det nemlig være svært at finde tid til motion i en travl hverdag med både arbejde, fritidsaktiviteter og familieliv.
Fysio Bootcamp kan hjælpe dig med at komme i gang med motionen
Det kan være, at du enten mangler motivation til motion, eller at du mangler nogle konkrete øvelser og råd til, hvordan du kan træne. I begge tilfælde kan Fysio Bootcamp hjælpe dig i gang. F.eks. kan du blive en del af en Bootcamp, hvor et fysioterapeutisk motionsforløb bliver tilpasset dine behov ude i naturen. En anden mulighed er et online træningsforløb, hvor du får konkrete øvelser specifikt lavet til dig, som du kan udføre derhjemme ud fra en række målsætninger.