Diabetes (også kaldet sukkersyge) er en sygdom, som mange danskere lider af. Faktisk er der hele 300.000 danskere, som har sygdommen, og der er yderligere et stort mørketal. Diabetes er en sygdom, som i høj grad præger ens hverdag, da mange diabetesramte skal huske at tage insulin og holde nøje øje med deres insulinniveau. Hvis du har diabetes, kan du ikke helbredes fra lidelsen, men heldigvis er der gode muligheder for alligevel at få en normal hverdag med sygdommen.
Typer af diabetes
Før det forklares nærmere, hvad diabetes helt nøjagtigt er, er det vigtigt først at forstå, at der helt overordnet findes to typer; diabetes type 1 og diabetes type 2. Ud over dette findes der også nogle andre typer af sygdommen, men i dette indlæg vil der ikke være fokus på dem. Type 1 og type 2 har forskellige årsager og behandlingsformer, og derfor er det vigtigt at kende forskellen på disse.
Type 1 diabetes
Diabetes type 1 er den type, som er mest arvelig. Selvom der stadig er et komplekst samspil af arv og miljø i udviklingen af diabetes type 1, så er der alligevel ti gange højere risiko for at få denne sygdom, hvis forældrene eller søskende har den. I modsætning til type 2 rammer denne sygdom primært børn og unge. Symptomerne på diabetes type 1 er bl.a. følgende:
- Træthed
- Stor tørst
- Hyppig vandladning
- Kvalme og mavesmerter
- Ingen appetit og vægttab
- Kløen omkring kønsorganer
Årsager til type 1
Diabetes type 1 er – som nævnt – den type sukkersyge, som har den mest klare arvelige betingelse. Det er også derfor, at den oftest begynder allerede i de tidlige år som barn og ung. Grunden til diabetes 1 skal findes i vores bugspytkirtel, som er et organ, der ligger mellem brystkassen og bækkenet. En af bugspytkirtlens funktioner er at producere hormonet ’insulin’, og det er dette hormon, som bugspytkirtlen – af uklare årsager – ikke formår at producere nok af. Derfor opstår sygdommen med de ubehagelige symptomer.
Behandling af type 1
Hvis du har type 1, er det nødvendigt at måle blodsukker og at tilføre kroppen insulin, da dette hormon mangler ved type 1. Dette skal ske ved at sprøjte insulin ind i kroppen med en insulinpen f.eks. Der ligger en del arbejde i at lære at måle blodsukker og at lære vanerne med at sprøjte insulin ind i kroppen – dog er det heldigvis noget, som de fleste lærer efter et stykke tid.
Derudover er det også en god idé med livsstilændringer. Motion og kost kan nemlig også hjælpe, hvis du har type 1. Det er især vigtigt at tilpasse kosten til blodsukkeret i tilfælde af type 1, da en kost baseret på meget kulhydrat kan give store udsving i blodsukkeret og derfor give komplikationer.
Type 2 diabetes
Mens diabetes type 1 især er arveligt betinget, så skyldes diabetes type 2 i højere grad livsstil. Selvom der også er et kompliceret samspil mellem arv og miljø i udviklingen af type 2, så har livsstilen – formentlig – størst betydning for, hvorfor denne sygdom opstår. Således ser du ved type 2, at sygdommen typisk opstår senere i livet som ældre. Samtidig er overvægt og manglende fysisk aktivitet store risikofaktorer i udviklingen af type 2. Symptomerne på type 2 kommer gradvist og ikke pludseligt, som det ses ved type 1. Ellers er der mange ligheder mellem symptomerne på type 1 og 2.
Årsager til type 2
Mens grunden til type 1 skal findes direkte i bugspytkirtlen, så skyldes type 2 primært, at kroppens celler bliver dårligere til at optage insulin – det kaldes også insulinresistens. Insulinresistensen gør, at bugspytkirtlen øger produktionen af insulin, men den kan efterhånden ikke følge med, og der bliver produceret for lidt insulin i forhold til det behov, som kroppen har. Dette gør altså, at diabetes type 2 opstår.
Behandling af type 2
Mens det er nødvendigt med medicinsk behandling af diabetes 1 i form af insulin, så er det – i hvert fald i starten af sygdommen med diabetes 2 – ikke på samme måde nødvendigt med medicin. Dog vil mange alligevel med tiden have brug for insulin ved diabetes 2. Det, som er det vigtigste ved diabetes 2, er imidlertid livsstilsændringer. 80 % af alle med diabetes 2 er overvægtige og ofte fysisk inaktive, og derfor er vægttab, kostomlægning og mere motion vigtige elementer i at få en normal hverdag med diabetes 2.
Hvad kan du selv gøre, hvis du er blevet diagnosticeret med diabetes?
Ud over medicinsk behandling er der mange ting, som du selv kan ændre i din hverdag, som kan give dig et bedre liv med sukkersyge – og det er både type 1 og type 2. Et vigtigt element er kostomlægning. Her er det en god idé, at få eksperter i ernæring til at hjælpe dig med en kostplan, så du både kan få en spændende og god kost som diabetiker. Netop dette tilbyder Fysio Bootcamp i vores kostplan.
Et andet vigtigt element er mere fysisk aktivitet og motion i hverdagen. Det kan her være, at du enten har svært ved at motivere dig selv til det, eller at du mangler specifikke øvelser og træning, som er tilpasset dine behov. Hvis dette er tilfældet, kan det være en god idé at få hjælp af en professionel fysioterapeut med et træningsforløb. Netop dette tilbyder Fysio Bootcamp i vores Bootcamps, hvor en fysioterapeut vil vejlede dig i gode øvelser og træning, som kan hjælpe dig i livet med diabetes.
