Træning med elastik kan blive mødt med mange fordomme. Nogle mener, at man ikke kan træne seriøst med elastik, og at træningsformen mere er til let træning for at få blodomløbet i gang eller til genoptræning. Dette er dog på ingen måde sandt, da man sagtens kan træne seriøst med elastikker. Derudover har elastikker en enormt stor fleksibilitet, hvor du bogstaveligt talt kan medbringe dem overalt. F.eks. kan du medbringe dem, hvis du er på hotel eller udendørs. Det er muligt at købe et kvalitetsprodukt i Pamels træningselastik.
Hvorfor lave træningsøvelser med elastik?
Træningselastikker er først og fremmest yderst fleksible. Det betyder, at du kan medbringe dine træningselastikker overalt og med det samme lave træningsøvelser. Hvis du f.eks. er på ferie eller forretningsrejse og ønsker at have mulighed for at træne, så er elastikker helt oplagte. I så fald kan du hurtigt enten ved hjælp af en dør eller bare din krop udføre mange forskellige typer øvelser, som kan styrke og træne hele kroppen.
Derfor kan man næsten betragte træningselastikker som et mobilt fitnesscenter. Du kan nemlig medbringe din træningselastik overalt og udføre de øvelser, som du også laver med vægte og træningsmaskiner i fitnesscenteret. Samtidig kan du også skånsomt træne kroppen, så den bliver stærkere i hverdagen. Modstanden kan i øvrigt også nemt justeres i elastikkerne, så træning med elastik er både for den veltrænede og den knap så veltrænede.
Øvelser med elastik
Der vil her være fokus på en række øvelser med elastik. Øvelserne er nemme at tilgå og kan udføres overalt – både på farten og derhjemme. Det er desuden træningsøvelser, som træner hele kroppen, og hvor modstanden kan justeres alt efter ens træningsniveau.
Træning med elastik: Dødløft
Dødløft er en klassisk træningsøvelse med vægtstang, som styrker både ryggen, armene og benene. Men faktisk kan denne øvelse også sagtens udføres med en træningselastik. I så fald skal du blot stå på elastikken med begge fødder og efterfølgende trække op i elastikken. Sørg for at have hoften tilbage og at rette ryg, når øvelsen udføres. Det kan illustreres i denne video, hvordan det skal gøres:
Træning med elastik: Brystpres
En anden klassisk og lettilgængelig øvelse er brystpres. For at udføre denne øvelse er det nødvendigt med en dør, stolpe eller lignende, som kan holde til noget modstand. Herefter skal der presses med brystet, så brystmusklerne bliver aktiveret. Det bliver vist i denne video:
Træning med elastik: Rows
En anden øvelse, som er helt oplagt at udføre med elastik, er en såkaldt row. Afhængigt af hvordan den udføres, kan denne øvelse både træne den øvre og nedre del af ryggen. Rows udføres modsat af brystpres – dvs. at træningselastikken skal rundt om en stang eller lignende, hvorefter man trækker elastikken bagud mod ryggen. Dermed kan ryggen også blive styrket.
Få inspiration til træning med elastik på en Bootcamp
En Bootcamp kan hjælpe dig til at få inspiration til øvelser med elastik. På bootcampen bliver du vejledt af en fysioterapeut, som kan give dig inspiration til øvelser, som tilpasses dine behov. Dermed kan du få en træning, som styrker dig og giver dig mere overskud i hverdagen. Alt sammen med udgangspunkt i skades- og smertefri træning.