Hvis du løber eller cykler meget, har du måske oplevet at have et løberknæ. Det er nemlig en overbelastningsskade, som kommer efter eksempelvis lang tids overtræning, ændring i løbestil eller ændring i træningsmængde. En anden betegnelse for et løberknæ er det engelske ’Runner’s Knee’, og det er en relativt hyppig skade, som både rammer elitesportsfolk og almindelige motionister.
Hvad er et løberknæ?
Et løberknæ er en overbelastningsskade, som især viser sig ved smerter på ydersiden af knæet. Et løberknæ er altså et overbelastet knæ – nærmere bestemt en overbelastning af ledbåndet, som ved for meget træning kan ende i en betændelsestilstand. Selvom det hedder et løberknæ, kan det sagtens opstå ved andre sportsgrene, herunder cykling. Dog er det især ved langdistanceløb, at denne overbelastningsskade ses. Løbeknæ er en af de hyppigste knæskader.
Hvad er symptomerne ved løberknæ?
Som nævnt viser smerterne sig især på ydersiden af knæet. Smerterne kan brede sig til anklen eller hoften, men ellers gør det mest ondt omkring knæet. Normalt er der ikke nogen smerter, når benet er i ro, mens smerterne er mest markante i starten af f.eks. en løbetur, hvor der i løbet af en løbetur kommer færre smerter. Smerterne er også værst ved løb ned ad bakke eller på flade strækninger, mens smerterne er mindre, når du løber op ad bakke.
Behandling heraf
I langt det fleste tilfælde kan løberknæ behandles og afhjælpes ved aflastning og evt. fysioterapi. Først og fremmest kan du skrue ned for din træning, hvis en for stor træningsmængde er årsag til overbelastningen. Hvis du f.eks. har fået løbeknæ pga. for meget løb, så kan du i en periode stoppe med at løbe, til dit knæ er i bedring. Herudover er udstrækning også vigtigt for behandlingen. En anden vigtig faktor for at afhjælpe et løberknæ er styrketræning af især knæ og muskler.
Løberknæ – øvelser
Der findes en række øvelser, som kan afhjælpe løberknæ. Selvom om det vigtigste er gradvist at træne op til den sportsgren, som du dyrker (f.eks. løb eller cykling), så er der også nogle øvelser, som kan supplere din genoptræning. Eksempler på disse øvelser er:
- Udstræk af hoftens ballemuskulatur
- Styrketræning af ballemuskulaturen
- Bækkenløft
- Sideliggende strakte benløft
- Rygliggende strakte benløft
Øvelserne skal udføres, så der ikke opstår for meget smerte i dit løberknæ. Hvis der kommer en intens smerte, skal øvelsen afbrydes og genoptages, når der er mindre smerte.
Få hjælp til genoptræning af løbeknæ hos Fysio Bootcamp
Fysio Bootcamp kan hjælpe dig med genoptræning af dit løbeknæ gennem fysioterapi. Du får et individuelt tilrettelagt forløb, hvor der er fokus på, at du får vejledning og råd til, hvordan du bedst muligt kan få mulighed for at komme tilbage til at løbe og dyrke motion uden smerter i knæet.