Gigt er en udbredt sygdomstilstand, som rigtigt mange danskere lider af. Faktisk er der hele 700.000 af os, som er diagnosticeret med en af de mange gigtsygdomme, ifølge Gigtforeningen. Det vil sige, at en stor del af den danske befolkning har en hverdag, hvor de skal forholde sig til de smerter, der er forbundet med at have gigt. Der findes mange forskellige behandlingsformer, som kan lindre gigt, men desværre kan sygdommen ikke helbredes. Dog kan træningen og fysioterapi bestemt være med til at nedsætte smerterne og behandle gigt, så du kan komme tilbage til en mere normal hverdag uden invaliderende smerter, hvis du lider af gigt.
Hvad er gigt?
Gigt er en meget forskelligartet sygdom, som inkluderer over 200 forskellige gigtsygdomme. Derfor er det svært at generalisere, når man taler om gigt, da der er så mange forskellige typer gigt med forskellige symptomer. Helt generelt kan man dog sige, at gigt viser sig ved smerter i led, ryg og muskler. Samtidig rammer gigt mest ældre mennesker, men unge og – i sjældne tilfælde – børn kan også rammes af gigt.
Årsager til gigt
Da der er så mange forskellige typer gigt, er årsagerne til de enkelte gigttyper også meget forskellige. Dog er der nogle typer gigt, hvor der primært er arvelige årsager, mens årsagerne til andre typer gigt mere handler om miljøet og livsstil. De fleste gigtsygdomme er imidlertid en kombination af arv og miljø. Hvis vi ser på selve på livsstilen og miljøet, kan disse faktorer være med til at øge risikoen for at du får gigt:
- Overvægt
- Fysisk arbejde (ikke alle former for fysisk arbejde øger risikoen for gigt, men nogle faggrupper – som landmænd og elitesportsfolk – er overrepræsenterede i forhold til gigt)
- Alder (ældre mennesker får hyppigere gigt)
- Tidligere skader som knoglebrud eller ledbåndsskade
- Manglende fysisk aktivitet
Dette er blot nogle af årsagerne til gigt, og det er ofte en kombination af mange forskellige faktorer i miljøet og livsstilen, som udløser gigt.
Typer af gigt
Som allerede nævnt findes der over 200 forskellige gigtsygdomme, hvor nogle af dem er meget hyppige, mens andre er sjældne. Eksempler på gigtsygdommen kan f.eks. være leddegigt, børnegigt og slidgigt. I denne artikel vil der være fokus på den gigtsygdom, som er mest hyppig, nemlig slidgigt (artrose).
Slidgigt (Artrose)
Slidgigt – som også kaldes artrose – er den type gigt, som flest danskere har. Hele 300.000 danskere er diagnosticeret med denne sygdom og har en hverdag, som er præget af smerter og manglende mobilitet. Heldigvis findes der behandlinger – såsom træning og fysioterapi – som nedsætter smerterne og hjælper til at øge den generelle funktion i hverdagen.
Røntgenbillede af slidgigt i knæ
Hvad er slidgigt?
Slidgigt er en betegnelse for at have mindre brusk mellem leddene. Selvom det hedder ’slidgigt’, så betyder det ikke nødvendigvis, at det kommer af slid. Det, som har størst betydning for udvikling slidgigt, er alder. Det betyder ganske enkelt, at jo højere alder, du har, jo større er risikoen for, at du kan udvikle slidgigt. Derudover kan en tidligere skade eller brud øge risikoen for slidgigt, ligesom overvægt øger belastningen på leddene, hvilket også fører til en større slitage og dermed større risiko for at få slidgigt.
Hvad er symptomerne ved slidgigt?
Der er en række symptomer, som du skal være opmærksom på i forbindelse med slidgigt. Det her nogle af de symptomer, som er mest typiske:
- Smerter i led og muskler
- Stive led
- Knasen i leddene
- Hævede og ømme led – dette ses ved inflammation
Slidgigt inddeles i forskellige grader, alt efter hvor meget brusk, der er tilbage, samt forandringerne i knoglen. Graden af slidgigt afhænger ikke af, hvor kraftige smerter du har; nogle kan opleve store smerter, uden at de nødvendigvis er en alvorlig grad af slidgigt, mens andre ikke oplever betydelige smerter i forbindelse med en alvorlig grad af slidgigt.
Du kan have slidgigt i stort set hele kroppen. Nogle af de steder, hvor der er største risiko for at få slidgigt, er slidgigt i knæ, slidgigt i hoften, slidgigt i fingre og slidgigt i fødderne og tæerne (især storetåen). Hvor du evt. får slidgigt, afhænger af, hvilken kropsdel som du bruger mest, og om du f.eks. har haft skader eller brud på specifikke led eller knogler.
Hvad kan du selv gøre for at behandle slidgigt?
Selvom der ikke findes en kur for gigt – herunder slidgigt – er der heldigvis en masse, som du selv kan gøre for at få et godt liv uden for mange smerter og fyldt med aktivitet. Der findes medicinsk behandling imod gigt, men i denne artikel vil der være fokus på, hvordan livsstil, motion og bestemt fysioterapi kan være med til at nedsætte smerter og hæmme sygdommens udvikling.
Få hjælp af fysioterapeuter til at styrke leddene
Fysioterapi kan være en effektiv metode til at behandle slidgigt. Fysio Bootcamp har erfarne fysioterapeuter, der specialiserer sig i øvelser og træning for slidgigt for at forhindre forværring. De fokuserer på at styrke musklerne omkring de påvirkede led, hvilket mindsker belastningen og derved smerterne.
Sørg for at få motion, og undgå for meget inaktivitet
For mange mennesker, der er ramt af slidgigt, kan det være svært at dyrke motion, hvilket ellers er med til at hæmme forværringen af slidgigten. Motion kan nemlig være forbundet med store smerter, og derfor er det svært at motiveres til at dyrke motion. Hvis du har denne udfordring, så er en Bootcamp hos Fysio Bootcamp værd at overveje. Her vil professionelle fysioterapeuter guide dig til at træne med færre smerter i forbindelse med slidgigt.
I tilfælde af overvægt: få udarbejdet en kostplan, så du kan tabe dig
Overvægt kan forværre slidgigt, og derfor er det vigtigt, at du lægger en plan for, hvordan du vil tabe dig, hvis du er overvægtig. En effektiv måde at tabe sig på er ved at ændre sin kost. Fysio Bootcamps eksperter i ernæring og sundhed kan udarbejde en kostplan til dig. Kostplanen tilpasses dine konkrete mål og behov, så du kan komme i mål med dit vægttab.
Undgå aktiviteter, som øger smerten ved de ramte led
Hvis du f.eks. har slidgigt i knæet, skal du undgå eller omstrukturere aktiviteter, hvor smerten øges i dine knæ. F.eks. skal du undgå at udføre havearbejde på dine knæ, hvis dette øger smerten i knæene. Her skal du sørge for at lægge noget blødt under dine knæ, så belastningen mindskes på dine knæ. Du kan også få bukser med indlæg til knæene, som kan bruges ved havearbejde og andre typer fysisk arbejde.
Fysio Bootcamp er klar til at hjælpe dig med dine udfordringer med gigt
Fysio Bootcamp er professionelle fysioterapeuter, som kan hjælpe dig med dine udfordringer i hverdagen. Dette kan ske både med konkret fysioterapeutisk behandling og træningsøvelser, så du kan leve en mere smertefri og normal hverdag på trods af din gigt. Det er vigtigt, at du prioriterer ændringer af din livsstil, hvis du har gigt, da dette er en helt central behandlingsform til at få en godt og aktivt liv med gigt.
