Hvad er funktionel træning?

***

Del:
Funktionel træning

Funktionel træning er en træningstype, som efterhånden i en årrække har været yderst populær. Dog er det for mange en anelse uklart, hvad funktionel træning egentlig dækker over. I dette indlæg vil der derfor være en introduktion til denne træningstype, så du er helt klar over, hvad det er. Desuden vil der være forslag til en række øvelsestyper, som kan indgå i den funktionelle træning.

Funktionel træning styrker hele kroppen til dagligdagsaktiviteter

I sin essens er funktionel træning en helkropstræning, som forbedrer kroppen i forhold til dagligdagsaktiviteterne. Derfor er der i den funktionelle træning et holistisk fokus – det vil sige, at der er fokus på kroppen som helhed frem for træning af enkelte muskelgrupper. Funktionel træning inddrager altså hele kroppen i træningen, hvor der i øvrigt også er fokus på kroppens naturlige bevægelser.

Oprindeligt stammer den funktionelle træning fra den fysioterapeutiske verden, hvor den blev brugt til genoptræning. Filosofien har her været, at kroppen er skabt til at bevæge sig, og fokus er, at kroppen skal styrkes til at kunne udføre aktiviteter i dagligdagen. Træningen er altså på denne måde funktionel, idet funktionen i dagligdagen skal styrkes.

Hvordan ser øvelserne i funktionel træning ud?

Den funktionelle træning har – som nævnt – fokus på at træne kroppen til at fungere bedre i hverdagen. Derfor er skal alle elementer af kroppen trænes i indbyrdes sammenhæng. På denne side er det bl.a. beskrevet, at funktionel træning træner følgende elementer:

  • Balance og stabilitet
  • Koordination
  • Smidighed
  • Udholdenhed
  • Styrke
  • Hastighed
  • Power
  • Reaktionsevne

Udgangspunktet i den funktionelle træning er, at der ikke gøres brug af maskiner i træningsøvelserne. I stedet bruger man kroppen aktivt. Dog kan man sagtens i den funktionelle træning gøre brug af klassisk træningsudstyr som håndvægte, vægtstænger og skiver (udstyr til funktionel træning beskrives i næste afsnit). Imidlertid kan typiske øvelser i funktionel træning være disse:

  • Planken
  • Trækøvelser
  • Moutain climbers
  • Burpees
  • Koordinationsøvelser

Træningsudstyr til den funktionelle træning

Træningsudstyret i funktionel træning er ikke som sådan nøje defineret. Principielt set kan man bruge materialer i sine omgivelser og naturen til at udføre træningsøvelserne i den funktionelle træning. Dog findes der træningsudstyr, som man med fordel kan anskaffe sig, hvis man for alvor gerne vil i gang med træningen. Noget af udstyret er f.eks.:

  • Træningselastikker: kan bruges til bl.a. trækøvelser – kan generelt bruges til træning af hele kroppen
  • Slam Ball: kan bruges til et utal af øvelser: bl.a. træning af koordination og ben
  • Agility stige: kan bruges til øvelser med løb og hop – men også til træning af overkroppen

Udendørstræning er oplagt til funktionel træning

Det er helt oplagt at flytte den funktionelle træning udendørs. Dels fordi udendørstræning udvider mulighederne for at bruge kroppen aktivt i træningen, hvilket i høj grad er med til at styrke hele kroppen til dens funktioner i dagligdagen. Og dels fordi udendørstræning har så mange fordele for konditionen og kroppen generelt, at alene det at træne udendørs i sig selv kan give bedre fysisk og mental velvære i hverdagen.

Bliv stærkere i hverdagen på en Bootcamp

En Bootcamp kan hjælpe dig til at blive stærkere i hverdagen. Der er også mange andre fordele, såsom at du kan komme i bedre form, få en lavere fedtprocent og få reduceret smerter. Træningen udarbejdes af kompetente eksperter, der hands on, hjælper dig trygt og godt i mål, og som har ekspertise i smerte- og skadesfri træning. Dermed er en Bootcamp også en form for funktionel træning, da den forbedrer ens funktioner og kropslige styrke i hverdagen.

Vil du gerne træne med os?

Andre indlæg

Hovedpine og Fysioterapi

Nakkesmerter: Effektiv Smertelindring gennem Fysioterapi

Vil du gerne kontakte os?

Skriv en besked

         Telefon: 70 20 10 70                     Kontakt@fysiobootcamp.dk

Jeg sidder klar ved telefonen mandag – torsdag fra 12:30 til 14.30

Scroll to Top

Gratis samtale

Book en vejledende samtale vedrørende personlig træning

Kvinde der laver en workout

Gratis samtale

Book en vejledende samtale vedrørende personlig træning

Kvinde der laver en workout

Interesseret?

Vi sidder klar Til at hjælpe dig!

Få et uforpligtende tilbud på virksomhedstræning.

Vi kontakter dig hurtigst muligt omkring jeres muligheder som virksomhed.

Skal vi finde en tid?

Gratis samtale

Book en vejledende samtale vedrørende personlig træning

Kvinde der laver en workout