Åndedrættet – vejen til fysisk og mental velvære

***

Del:
Åndedrætsbillede

Vores åndedræt har enorm betydning for vores krop og sind. Vi tænker ikke meget over, hvordan vi trækker vejret normalt, da vejrtrækningen er en del af vores autonome nervesystem – altså alle de kropsfunktioner, som vi ikke styrer bevidst. Dog er åndedrættet faktisk noget, som vi godt kan ændre til gavn for vores helbred. Vejrtrækning er nemlig på ingen måde ligegyldigt, men kan faktisk have afgørende betydning for vores sundhed.

Åndedrætsbillede
Åndedrætsbillede

Hvad er åndedrættet?

Åndedrættet er så central en del af vores liv, at vi sjældent tænker over det – det er så at sige bare noget, som vi gør. Men hvad er åndedrættet helt præcist? Og hvad er dets funktion i forhold til kroppen?

Dagligt ånder vi omkring 20.000 gange. I løbet af et gennemsnitligt liv bliver det til i alt 550 millioner åndedrag! I løbet af en dag bearbejder kroppen 12.500 liter luft (+/- i forhold til kroppens størrelse). Åndedrættet er altså konstant aktivt og sørger for, at vores kropsfunktioner kan fungere. Funktionen med indånding er at tilføje ilt til kroppen, mens udånding skal fjerne CO2 fra lungerne, som er et restprodukt i kroppen.

Vi kan kun overleve i meget kort tid uden at trække vejret, før vi begynder at tage skade. I det hele taget er mennesket faktisk ret dårligt til at holde vejret sammenlignet med andre dyr. Verdensrekorden for at holde vejret er 24 min. og 37 sek. for et menneske. Dette er ekstremt imponerende – du kan evt. prøve at holde vejret i bare et minut og se, hvor vanskeligt det er. Dog er det intet sammenlignet med andre dyrearter. F.eks. kan nogle sæler holde vejret i op til hele to timer.

Træk vejret gennem næsen

Vores naturlige åndedræt går gennem næsen. At trække vejret igennem næsen er også langt det bedste for vores krop – og i øvrigt også psyke. Det påpeger videnskabsjournalisten James Nestor, som har undersøgt, hvordan vores vejrtrækning har udviklet sig. Hans undersøgelser viser, at vores åndedræt er blevet mere og mere overfladisk, og at vi udvikler flere og flere problemer med vores vejrtrækning, såsom astma. En af årsagerne er bl.a., at vi i højere grad trækker vejret igennem munden frem for næsen. Dette er en unaturlig måde at trække vejret på, da luftkvaliteten ved indånding gennem næsen er bedre, da luften her renses af slimhinden.

Anbefalingen er dermed at øve sig i at trække vejret gennem næsen. For nogle vil det måske føles en anelse underligt, hvis vanen er at trække vejret gennem munden. Men det er vigtigt at forsøge at træne sig til at bruge munden mindre til at trække vejret, da det kan forbedre vores sundhed.

Åndedrættet har betydning for den mentale sundhed

Åndedrættet og især åndedrætsrytmen er også meget vigtig for vores mentale sundhed. I yoga og mindfulness er åndedrætsøvelser f.eks. en helt central del af praksissen, da der er en erkendelse af, at åndedrættet har betydning for vores stressniveau og mentale overskud. Vi kender det nok fra os selv, når vi tager en dyb vejrtrækning, hvis vi i en situation føler os pressede. Hvis man lider af stress, er det også ofte vejrtrækningen, som bliver påvirket med hyppigere og kortere vejrtrækning.

Dette betyder, at det er en god idé at træne åndedrættet gennem åndedrætsøvelser. Helt overordnet skal man undgå, at åndedrættet er kortåndet, men i stedet fokusere på dybe indåndinger, som kommer helt ned i mellemgulvet. Kontrol over åndedrættet kan hjælpe til at kunne kontrollere situationer, hvor man føler sig presset.

Åndedræt og træning

Fysisk træning og motion kan styrke vejrtrækning betragteligt. For astma– og KOL-ramte – som typisk har markante problemer med åndedrættet – begrænser deres besværede vejrtrækning desværre deres muligheder og motivation for at dyrke motion. Dette er dog ærgerligt, da motion og styrketræning kan forbedre vejrtrækning.

F.eks. kan træning af coremuskulaturen og bækkenbunden forbedre en besværet vejrtrækning. Samtidig kan konditionstræning – som cykling, løb og gang – også forbedre lungefunktionen. Hvis der er store problemer med vejrtrækning, kan en fysioterapeut hjælpe med gode råd og vejledning om, hvordan vejrtrækningen kan forbedres, så det bliver nemmere at dyrke motion.

Få en bedre vejrtrækning hos Fysio Bootcamp

På en Bootcamp kan du træne i den frie natur. Dette er i høj grad med til at give en bedre vejrtrækning, da den friske luft forbedrer lungefunktionen. Derudover er der hos Fysio Bootcamp stor fokus på det rette åndedræt, når der bliver trænet. Dette gør, at åndedrættet er en selvstændig fokus, hvilket er med til at øge træningspræstationen.

Vil du gerne træne med os?

Andre indlæg

Hovedpine og Fysioterapi

Nakkesmerter: Effektiv Smertelindring gennem Fysioterapi

Vil du gerne kontakte os?

Skriv en besked

         Telefon: 70 20 10 70                     Kontakt@fysiobootcamp.dk

Jeg sidder klar ved telefonen mandag – torsdag fra 12:30 til 14.30

Scroll to Top

Gratis samtale

Book en vejledende samtale vedrørende personlig træning

Kvinde der laver en workout

Gratis samtale

Book en vejledende samtale vedrørende personlig træning

Kvinde der laver en workout

Interesseret?

Vi sidder klar Til at hjælpe dig!

Få et uforpligtende tilbud på virksomhedstræning.

Vi kontakter dig hurtigst muligt omkring jeres muligheder som virksomhed.

Skal vi finde en tid?

Gratis samtale

Book en vejledende samtale vedrørende personlig træning

Kvinde der laver en workout