Vi har alle brug for vitaminer, for at vores kroppe kan fungere. Uden vitaminer ville vi ikke kunne leve, og hvis vi får for lidt af de forskellige vitaminer, så viser det sig ved forskellige symptomer. Dog lider mange under den misforståelse, at jo mere vitamin, jo bedre. Dette er bestemt ikke tilfældet, da også for store mængder af vitamin kan være farligt. Læs mere i denne artikel for at blive klogere på vitaminer.
Hvor mange vitaminer findes der?
Der findes i alt 13 vitaminer. De fleste af vitaminerne blev først fundet efter 1920. Oprindeligt blev vitaminer navngivet efter alfabetet, men efter noget tid fandt forskerne ud af, at mange af de navngivne vitaminer ikke var vitaminer alligevel, og at mange af de nye vitaminer var underkategorier til allerede navngivne vitaminer. Dette resulterede i det lidt forvirrende system, hvor vitaminer begyndte at blive kaldt B1, B2, B3 osv.
Overordnet findes der følgende vitaminer: A, B1, B2, B3, B5, B6, B7, B9, B12, C, D, E og K. Disse vitaminer har alle forskellige funktioner og indgår i diverse fødevarer. Forskningen i vitaminer er dog stadig relativt ny, så der kommer nye erkendelser om de forskellige vitaminer, i takt med at nye studier udgives. Bl.a. er der tvivl om, om D-vitamin reelt er et vitamin, eller om det nærmere er et hormon.
Fedt- og vandopløselige vitaminer
Vitaminer kan inddeles i, om de er fedt- eller vandopløselige. At vitamin er fedtopløseligt betyder, at det optages i fedtvævet, mens de vandopløselige vitaminer optages i kroppens væske. De fedtopløselige vitaminer er A, D, E og K, mens de vandopløselige vitaminer er B og C. I forhold til at få for store mængder vitaminer, er det især de fedtopløselige, som man skal være opmærksom på, da de kan ophobe sig i kroppen, mens for store mængder af de vandopløselige vitaminer typisk vil ryge ud af kroppen med urinen.
Hvad sker der, hvis man ikke får nok vitamin?
Afhængig af de forskellige vitaminer kan vitaminmangel have mange forskellige konsekvenser – hvor nogle af dem kan være fatale. Mangel på C-vitamin kan f.eks. i ekstreme tilfælde vise sig i skørbug, som er en meget lidelsesfuld og farlig sygdom. Især sømænd blev i gamle dage ramt af denne sygdom, da de manglede adgang til C-vitamin på deres rejser.
Ellers kan mangel på vitamin A resultere i manglende vækst og problemer med nattesynet. Mangel på D-vitamin kan forårsage problemer med knoglevækst, immunforsvaret og muligvis visse psykiske lidelser. B12-vitaminmangel kan vise sig i balanceproblemer og kan i værste øge risikoen for demens. Dette er blot nogle eksempler, hvilke konsekvenser der er ved mangel på vitamin. I det hele taget er det vigtigt, at man husker at få vitaminer nok for at have en velfungerende krop.
Hvad sker der, hvis man får for meget vitamin?
I forhold til at få for meget vitamin er det de fedtopløselige vitaminer, som man skal være opmærksom på. Disse ophober sig nemlig i fedtvævet, og derfor kan de ikke så nemt forlade kroppen, hvis man tager for store mængder af dem.
Konsekvenserne ved at få for store mængder vitamin kan beskrives med en anekdote om Grønlandsfareren Hans Egede; han ville bevise over for den lokale inuitbefolkning, at det ikke var farligt at spise isbjørnelever. Problemet med isbjørnelever er, at den indeholder store mængder af det fedtopløselige A-vitamin, som ved ekstremt store mængder kan give leverskader. Da Egede havde spist isbjørneleveren, var han lige ved at dø, da han fået en alt for dosis af A-vitamin, hvilket skadede hans lever.
D-vitamin er et andet fedtopløseligt vitamin, som kan ophobe sig i kroppen ved for store mængder. D-vitamin er et vitamin, som mange indtager gennem kost- og vitamintilskud, da det har været et vitamin, der har været stor fokus på i medierne. Selvom det er vigtigt at få nok D-vitamin, så skal man være varsom med at tage for meget af det. Bl.a. har studier vist, at for store mængder af D-vitamin kan resultere i øget risiko for blodpropper og slagtilfælde.
Hvilke vitaminer findes i de forskellige fødevarer?
Der findes mange forskellige typer vitaminer i fødevarerne. Da der findes så uendeligt mange typer fødevarer, så er det selvfølgelig ikke muligt at give det fulde overblik over vitaminerne i fødevarerne. Dog kan der her komme et generelt overblik:
- A-vitamin findes bl.a. i lever, nødder og vegetabilske olier
- B- vitaminerne findes bl.a. i kartofler, mælk, kød og mejeriprodukter
- C-vitamin findes især i citrusfrugter og bær
- D-vitamin findes bl.a. i fisk og æg – og optages derudover via solskin
- E-vitamin findes bl.a. i æg, nødder, kerner og frø
- K-vitamin findes bl.a. i lever og mørkegrønne grøntsager
Er det nødvendigt med vitamin- og kosttilskud?
Generelt er det nok for langt de fleste at spise varieret og sundt, da man på denne måde får fint med vitamin. I så fald er det unødvendigt med vitamin- og kosttilskud. Dog kan der godt være nogle tilfælde, hvor man skal indtage vitaminer uden for kosten.
F.eks. kan det være nødvendigt for veganere at få vitamintilskud, da der er nogle vitaminer, som kun findes i kød og mejeriprodukter. Helt specifikt er der især tale om B12-vitamin, som kun findes i kød og mejeriprodukter. Veganere er derfor nødsaget til at spise vitamintilskud for at få dette vitamin.
D-vitamin er et andet populært vitamin, som mange tager tilskud af. Det er dog lidt omdiskuteret, om dette er nødvendigt. Nogle mener, at alle i de nordlige egne har dog af ekstra D-vitamin – især i den solfattige vinter. Andre mener, at det modsat ikke er nødvendigt med ekstra tilskud af D-vitamin. Dog er der relativt stor enighed om, at folk med mørkere hud kan have godt af D-vitamin i vinterhalvåret, da en mørkere hud ikke optager lige så meget D-vitamin gennem solstråler som lys hud.
En kostplan kan sikre sund og varieret kost til hverdagen
Det er ikke raketvidenskab at skulle spise sundt og varieret. Imidlertid kan det for nogle være vanskeligt at finde tiden og overskuddet til at skulle spise sundt i hverdagen. Her kan det være en god idé med en kostplan, som er udarbejdet af eksperter i ernæring og sundhed. Netop en sådan kan Fysio Bootcamp udarbejde, så man kan på en let og overskuelig måde kan få en sund, lækker og vitaminrig kost i hverdagen.