Fastekuren er blevet en populær metode til at tabe sig. Kuren findes i mange former, hvor nok 5:2-kuren er den mest kendte variant. Men er det sundt for kroppen at faste? Og er det en effektiv måde at tabe sig i vægt? Denne artikel vil undersøge faste og komme med svaret på, om det er en god kur at følge – og om der evt. er nogle elementer af fasten, som kan implementeres i hverdagen.
Hvad vil det sige at faste?
At faste vil sige, at man i en længere periode ikke indtager mad – dog skal væske naturligvis indtages, da det er essentielt for vores overlevelse. Imidlertid har kroppen ikke på samme måde akut behov for mad, og derfor er det muligt i længere perioder ikke at spise, uden at det akut er farligt for ens sundhedstilstand.
I mange religiøse traditioner er faste et centralt element. Allermest kendt er nok Ramadan i Islam, hvor det i en måned om året ikke er ”tilladt” fra daggry til solnedgang at indtage mad og drikke. Samtidig er vi evolutionært indrettet til i perioder ikke at spise, da man i fortiden ikke havde samme adgang til mad som i dag. Derfor kunne kroppen komme i en tilstand, hvor sultfølelsen og forbrænding blev sænket, hvis der ikke var adgang til mad i perioder.
Hvordan er faste sundt for kroppen?
Undersøgelser har vist, at faste på flere områder kan forbedre ens sundhedstilstand og øge forbrændingen. Der vil her være nogle eksempler på resultater fra forskning, som har fremhævet de positive effekter af faste. Man skal være opmærksom på, at flere af undersøgelserne tager udgangspunkt i dyreforsøg og derfor ikke direkte kan overføres til mennesker.
En undersøgelse har f.eks. vist, at fire dages faste to gange om måneden nedsatte mus kræftrisiko med 45% og sænkede blodsukkeret med 40%. Tilsvarende viste det sig, at fem dage om måneden med 1/3 af det dagligt anbefalede kalorieindtag sænkede menneskelige forsøgspersoners mavefedt, blodsukker og risiko for hjertekarsygdomme.
En anden undersøgelse har vist, at blot det at have en årlig fasteperiode på 2-4 dage kan mindske risikoen for kræft og sænke kroppens aldringsproces. Dermed har en årlig fasteperiode altså også store sundhedsfremmende effekter.
En tredje undersøgelse har vist, at især forbrændingen bliver boostet af fasten. Undersøgelsen tager kun udgangspunkt i mus, så man skal være opmærksom på, at den ikke er direkte overførbar til mennesker. Undersøgelsen viste også, at mus med lange pauser mellem måltiderne levede længere end de mus, som spiste, når de havde lyst.
Hvad er ulemperne ved fastekure?
Selvom de mange undersøgelser om de positive effekter af fasteperioder kan lyde, som om faste er den sikre vej til en forbedret sundhedstilstand, så er der dog også mange punkter, som peger imod, at fasten også har negative sider.
Først og fremmest kan faste blive en form for besættelse, som kan resultere i spiseforstyrrelser eller Binge-Eating Disorder, hvor man spiser enormt store måltider ukontrollabelt. Nogle kan blive så besatte af fastekure, at der kan gå adskillige dage mellem, at man spiser, og her er det både fysisk og psykisk usundt. Det kan også gå ud over det sociale liv, da man kan undgå at spise sammen med andre, hvis man slavisk følger en fastekur.
Samtidig kan fastekure gøre, at man mister den kropslige fornemmelse af sult, da man ikke reagerer på denne ved at tvinge sig selv til ikke at spise på trods af sultfornemmelsen. Det kan gøre, at man bliver dårligere til at reagere på kropsfornemmelser og følelser.
Afslutningsvis kan det også være, at blot det at sænke det daglige kalorieindtag kan have de samme positive effekter som fasten. Dette mener ernæringsekspert Anders Nedergaard i hvert fald. Derfor kan fokus lige så godt være i stedet at udarbejde en madplan med fokus på færre kalorier i stedet for at følge avancerede fastekure.
Konklusion? Gør det med måde, og lær af fordelene ved fasten
Konklusionen må være, at man, i stedet for at følge en fastekur som en besættelse, skal lære om de positive sider ved fasten og forsøge at få disse ind i sin kostplan. Bl.a. kan det være en fordel at have længere pauser mellem ens måltider, da dette kan øge forbrændingen. Dermed skal man undgå at spise mange mellemmåltider, men i stedet spise to-tre store måltider dagligt.
Få en personlig kostplan fra Fysio Bootcamp
Fysio Bootcamp kan udarbejde en kostplan til dig, som er indrettet efter dine behov og ønsker. Hvis vægttab f.eks. er et mål, så kan kostplanen udarbejdes ud fra dette. Kostplanen er både lækker og nærende, så du får alle de vitaminer og næringsstoffer, som du har brug for i løbet af en dag. Det er en kostplan, som er udarbejdet af eksperter med stor viden og erfaring med ernæring.
