Har du fået en diskusprolaps? Eller ønsker du blot at blive klogere på det knap så mundrette fænomen, som du helt sikkert har hørt om? Så er du landet det rette sted.
Her på siden stiller vi skarpt på diskusprolapser og fortæller dig alt, hvad der er værd at vide om disse. Vi kommer blandt andet ind på, hvad en diskusprolaps er, hvilke former for diskusprolapser der findes, og hvordan man behandler tilstanden. Nederst på siden kan du desuden blive klogere på, hvordan du kan forebygge diskusprolapser.
God læselyst.
Hvad er en diskus?
For at forstå, hvad en diskusprolaps er, skal vi først have defineret ordet ”diskus” – eller ”disci” i flertal. På dansk bruger man ofte ordet båndskiver, men for at undgå forvirring holder vi os til at bruge ”diskus” i denne tekst. Med dét på plads kan vi kigge på, hvad de mange ord dækker over.
Rygsøjlen består af 24 hvirvler; syv nakkehvirvler, 12 brysthvirvler og fem lændehvirvler. Hvirvlerne er skiver af knoglemasse, og imellem disse sidder kroppens svar på støddæmpere: disci.
En diskus er en slags pude, der holder to hvirvler fra hinanden. Den består af en gummilignende bruskring med en blødere, geleagtig midte. Den yderste ring er stærk, men bøjelig. Med alderen bliver den dog mere og mere stiv, hvilket er en medvirkende faktor til, at der kan udvikles diskusprolapser. Alderen spiller særligt en rolle, når det kommer til diskusprolapser i nakken.
Hvad er en diskusprolaps?
Diskusprolaps betegner den tilstand, hvor en diskus falder uden for to hvirvler. Altså, den tilstand, hvor den støddæmpende pude af den ene eller anden årsag rækker ud over knogleskiverne og derfor blandt andet kan komme til at trykke på de nervebaner, der ligger langs rygsøjlen.
I medicinens verden betyder ordet prolaps fremfald, og en diskusprolaps er altså kort og godt et fremfald af en diskus. Denne kan se ud på forskellig vis og være både større og mindre.
Nedenfor vil vi kigge på nogle af de forskellige former for diskusprolapser, og senere zoomer vi ind på de mulige placeringer af diskusprolapser.
Forskellige former for diskusprolaps
Der er grundlæggende tre forskellige former for diskusprolapser. Alle tre former kan forekomme i større og mindre grad, ligesom alle tre former kan ses forskellige steder langs rygsøjlen. Dét vender vi tilbage til.
Protrusion
Ved protusion buler den flydende, geleagtige midte ud og presser på den yderste bruskkant. Bruskkanten er fortsat intakt, men grundet presset fra gelemidten kan den yderste kant komme til at trykke på de nervebaner, der ligger op ad knoglehvirvlen.
Ekstrusion
Ved ekstrusion er der opstået en sprække i kanten af brusk, som den bløde midte af disken er brudt igennem. Her er det den bløde midte, der kan komme til at ramme nervebanerne, og denne har en anden surhedsgrad end nerverødderne, hvilket kan være et problem.
Sequestration
Denne form for diskusprolaps er næsten den samme som ekstrusion. Ved sequestration gælder det dog, at den bløde midte, der er brudt igennem bruskkanten, har løsrevet sig fra resten af disken.
Medfører en diskusprolaps smerter?
Modsat hvad mange tror, er en diskusprolaps ikke nødvendigvis lig med smerter. Faktisk er der foretaget undersøgelser, der viser, at mange mennesker uden rygsmerter har diskusprolapser. Selvom du aldrig har døjet med rygsmerter, kan du altså i princippet have en diskusprolaps. Dét må omvendt også betyde, at en diskusprolaps ikke nødvendigvis giver smerter, og faktisk er der ofte ingen symptomer på en diskusprolaps.
Såfremt du oplever smerter i forbindelse med en diskusprolaps, kan det skyldes flere forskellige ting.
Som nævnt i gennemgangen af de forskellige former for diskusprolapser, kan tilstanden medføre pres på nervebanerne langs rygsøjlen. Det kan enten være bruskskiven eller den bløde midte af disken, der presser på nerverødderne.
Presset på nervebanerne kan medføre smerter. Læg dog tydeligt mærke til ordet ”kan”. Blot fordi en nervebane bliver udsat for pres, er der ingen ”garanti” for smerter. Det behøver altså ikke (alene) være presset på nerverne, der giver smerter. Forholdt det sig sådan, ville en diskusprolaps nærmest per definition være lig med smerter, hvilket – som beskrevet ovenfor – ikke er tilfældet.
Pres på nervebanerne er altså kun én mulig grund til, at du kan opleve smerter i forbindelse med en diskusprolaps. En anden grund kan være, at der opstår inflammation i området omkring diskusprolapsen. Her er det ikke selve fremfaldet af diskus, der er problemet, men den irritation, fremfaldet medfører. Irritationen kan blandt andet skyldes den forskel i surhedsgrad, der er imellem nerverødderne og midten af diskus.
For at opsummere er det altså ikke givet, at en diskusprolaps medfører smerter, og faktisk vil en diskusprolaps i langt de fleste tilfælde ikke give nogen symptomer, heller ikke smerter. Oplever du smerter i forbindelse med diskusprolapsen, kan det blandt andet skyldes inflammation i området og pres på nerverødderne langs rygsøjlen.
En diskusprolaps kan give smerter grundet:
- Inflammation i området omkring diskusprolapsen
- Pres på nerverødder langs rygsøjlen.
Hvilke symptomer er der på diskusprolaps?
Om end en diskusprolaps ikke nødvendigvis medfører smerter eller andre symptomer, ér smerter et af de mest udbredte symptomer på diskusprolaps. Nærmere bestemt er der typisk tale om lokale smerter, der ofte udstråler til et ben eller en arm. I sjældne tilfælde rammer smerterne begge ben eller arme, ligesom en særligt voldsom diskusprolaps kan påvirke gangfunktionen.
Foruden smerterne kan en diskusprolaps medføre nedsat styrke i arme og ben samt føle- og refleksforstyrrelser. Derudover kan en diskusprolaps give forstyrrelser i vandladning, afføring og seksuel funktion.
Symptomernes karakter og eventuelle smerters placering afhænger af, hvor diskusprolapsen befinder sig. Dét skyldes, at nervebanerne langs rygsøjlen fører forskellige steder hen, og at pres eller irritation af disse derfor vil komme til udtryk forskellige steder på kroppen.
Lad os kigge lidt nærmere på forskellige placeringer af diskusprolapser.
Diskusprolaps i lænden
Diskusprolaps i lænden er den mest udbredte form for diskusprolaps. Faktisk er cirka 90 % af alle diskusprolapser placeret i lænden. Diskusprolapser i lænden forekommer oftest hos personer i alderen 20-40 år.
Alle kan få en diskusprolaps i lænden. Der er imidlertid tre faktorer, der generelt forhøjer risikoen for at udvikle en diskusprolaps:
- Rygning
- Medfødte forandringer i rygsøjlen
- Tungt rygbelastende arbejde.
Får du en diskusprolaps i lænden, som giver symptomer, vil disse ofte omfatte udstrålende smerter til det ene ben. Der kan opstå smerter i begge ben, men det forudsætter en særligt stor diskusprolaps, og det er således langtfra standarden.
Foruden de udstrålende smerter vil en diskusprolaps i lænden typisk give nedsat følelse og refleksforstyrrelser i det eller de påvirkede ben. Herudover kan en diskusprolaps i lænden påvirke vandladning, afføring og seksuel funktion.
Oplever du sidstnævnte symptomer, bør du kontakte din læge. Det samme gælder, hvis du oplever markant nedsat styrke i et eller begge ben, så du for eksempel ikke længere er i stand til at stå på tæerne eller hælene.
Symptomer på en diskusprolaps i lænden er:
- Udstrålende smerter til et eller begge ben
- Nedsat styrke samt føle- og refleksfunktion i et eller begge ben
- Forstyrrelser i vandladning, afføring og seksuel funktion.
Diskusprolaps i ryggen
Når man taler om en diskusprolaps i ”ryggen” er det nødvendigt at være lidt mere specifik. I denne forbindelse skelner man nemlig mellem lænderyggen og brystryggen.
Som nævnt tidligere, består rygsøjlen af 24 individuelle hvirvler, hvoraf de 17 af dem er ryghvirvler, og de resterende syv er nakkehvirvler. Af ryghvirvlerne er de fem nederste lændehvirvler.
Taler man om en diskusprolaps i ryggen, henviser man som regel til en diskusprolaps i lænderyggen, altså i én af de fem nederste hvirvler. En diskusprolaps i brystryggen – i én af de 12 midterste hvirvler – er yderst sjælden. Sådanne forekommer kun i forbindelse med traumer, og oplever du smerter i brystryggen, vil det derfor stort set aldrig skyldes en diskusprolaps. Her er det således relevant at kigge på andre mulige grunde til, at du har ondt.
Diskusprolaps i nakken
Diskusprolapser i nakken er ikke nær så almindelige som diskusprolapser i lænden, men de er dog stadig relativt udbredt. Cirka 10 % af alle diskusprolapser opstår i nakken, og omkring 20 % af den danske befolkning har en diskusprolaps i nakken. I langt de fleste tilfælde er der få eller ingen symptomer.
En diskusprolaps i nakken opstår ofte grundet aldring af nakkehvirvlerne og de støddæmpende disci. Derfor er diskusprolaps i nakken mest udbredt hos personer over 40 år.
Er du en af de uheldige, der oplever symptomer i forbindelse med en diskusprolaps i nakken, vil disse langt hen ad vejen være de samme som ved en diskusprolaps i lænden. Med en diskusprolaps i nakken gælder det blot, at føle-, styrke- og refleksforstyrrelserne viser sig i en eller begge arme i stedet for ben. Der kan desuden opstå en snurrende fornemmelse i skulder og arm.
I sjældne tilfælde kan en diskusprolaps i nakken medføre gangbesvær. Det skyldes, at den kan trykke på rygmarven og derved nedsætte kraften i benene. Ligeledes kan en stor diskusprolaps i nakken – ligesom én i lænden – påvirke vandladning, afføring og seksuel funktion.
Symptomer på diskusprolaps i nakken er:
- Udstrålende smerter til en eller begge arme
- Snurrende fornemmelse i skulder og arm
- Nedsat styrke samt føle- og refleksforstyrrelser i et eller begge ben
- Gangbesvær
- Forstyrrelser i vandladning, afføring og seksuel funktion.
Skal jeg scannes?
Det er som regel ikke nødvendigt at foretage hverken den ene eller anden form for scanning for at fastslå, om der er tale om en diskusprolaps eller ej ved smerter i lænd eller nakke. Faktisk er det langtfra altid, man kan afgøre noget endegyldigt på baggrund af en scanning, og det er således mere relevant at kigge på dine konkrete symptomer.
Oplever du nogle af de symptomer, vi har gennemgået, og har du mistanke om, at du har en diskusprolaps, skal du kontakte din egen læge. Ved at undersøge dig med fokus på blandt andet reflekser kan din læge fastslå, om der er tale om en diskusprolaps.
Har lægen svært ved at stille diagnosen, kan det være relevant at foretage en scanning, men det er langtfra altid tilfældet.
Skal jeg opereres for diskusprolaps?
I hovedreglen er det ikke nødvendigt at operere for diskusprolaps. Selvom du er en af dem, der får symptomer på diskusprolaps, vil en operation være den absolut sidste mulighed, og blot fordi du får stillet diagnosen, er det altså på ingen måde sikkert, du skal opereres.
Cirka 10 % af dem, der får en diskusprolaps i lænden, skal opereres. Resten af tilfældene behandles med såkaldt konservativ behandling, som går ud på at skåne lænderyggen og derudover holde smerterne på afstand med smertestillende præparater. Denne behandling ledsages som regel af træning.
For at blive taget i betragtning til en operation skal du have intense smerter i en længerevarende periode, markant nedsat kraft i benet eller benene og/eller forstyrrelser i vandladning, afføring og/eller seksuel funktion.
Behandling af diskusprolaps
Det gælder typisk, at en diskusprolaps går over af sig selv. Den heler, akkurat ligesom et sår gør, og det gælder derfor blot om at væbne sig med tålmodighed.
For at holde smerterne på afstand, kan det være nødvendigt at tage smertestillende håndkøbsmedicin. Derudover er det typisk fornuftigt at skåne området, hvor diskusprolapsen befinder sig.
At du skal skåne området betyder ikke, at du skal være sengeliggende – i hvert fald ikke i længere tid ad gangen. Bevægelse er nemlig en vigtig faktor, når det kommer til både at behandle og forebygge diskusprolaps. Det gælder derfor om at skåne lænd eller nakke, men samtidig holde sig så meget som muligt i gang.
Lige når diskusprolapsen opstår, kan det være nødvendigt at ligge en del ned for at holde smerterne væk, men så snart det er muligt, skal du i gang med at bevæge dig igen.
Vi forstår godt, hvis du er en smule forvirret, for hvordan holder man sig i ro, skåner kroppen og holder sig i gang på samme tid? Svaret er, at der ikke er et endegyldigt svar. Langt hen ad vejen afhænger mængden af aktivitet og hvile nemlig af, hvordan netop du er ramt af diskusprolaps.
Hvis vi alligevel skal blive lidt mere konkrete, gælder det, at rygbelastende arbejde bør undgås i den første tid med en diskusprolaps. Hårdt fysisk arbejde – og arbejde med mange gentagelser – er generelt hårdt for kroppen. Har du en diskusprolaps i lænden eller nakken, skal du derfor holde en pause fra disse arbejdsopgaver. Det kan være, du kan vende tilbage til dem senere, men for nu er det bedre at varetage nogle mindre fysisk krævende opgaver.
Træn trods din diskusprolaps
Har du smerter i nakke eller lænd, er det nærliggende at undgå fysisk aktivitet. Har du en diskusprolaps, gælder det imidlertid, at du både kan og bør bevæge dig en del mere, end du måske umiddelbart tror – og har lyst til grundet smerter.
Når du træner med en diskusprolaps, vil det som regel gøre ondt i det berørte område. Umiddelbart efter træningen kan du ligeledes opleve at have mere ondt, end du havde, inden du begyndte at træne. Dét skal imidlertid ikke afholde dig fra at holde dig i gang. Så længe du kan holde smerterne ud, både imens og efter du træner, kan du som udgangspunkt roligt fortsætte med at være fysisk aktiv.
Det er klart, at din træning på sigt ikke skal forværre dine smerter, men det er forventeligt, at du umiddelbart efter træning vil have lidt mere ondt, end du havde, inden du gik i gang. Samtidig er det naturligt, at det gør ondt, når du bevæger det område, din diskusprolaps befinder sig i.
Er du i tvivl om, hvordan du bedst holder dig i gang med en diskusprolaps, kan du med fordel konsultere en kiropraktor eller fysioterapeut. Her kan du få hjælp til for eksempel at lægge et træningsprogram eller at gennemgå den træning, du plejer at udføre. På den måde er du sikker på, at du ikke gør noget, der kan forværre tilstanden.
Når det kommer til at forværre tilstanden, er det værste, du kan gøre, at stoppe med at træne og i stedet blive liggende i sengen. Aktivitet er afgørende, når det kommer til behandling og forebyggelse af diskusprolaps. Tag derfor en snak med en fagperson, hvis du er bange for at forværre din tilstand ved træning, fremfor at undgå at træne.
Hvilken træningsform er bedst ved diskusprolaps?
Der er ikke én specifik træningsform, du bør kaste dig over, hvis du har en diskusprolaps. Det vigtigste er nemlig ikke, hvordan du bevæger dig, men at du bevæger dig. Dyrker du allerede en form for motion, som du er glad for, er det bedste derfor som udgangspunkt at fortsætte med denne – eventuelt tilpasset din nuværende situation og suppleret af særlige øvelser.
Visse former for motion er særligt hårde for lænden eller nakken, og har du en diskusprolaps, skal du være påpasselig med disse. Det gælder for eksempel vægtløftning. Konsulter derfor gerne en fagperson, hvis du er i tvivl om, om du kan fortsætte med den motionsform, du er vant til. Fagpersonen kan hjælpe dig med at tilpasse træningen eller guide dig i retning af en aktivitet, der er bedre egnet til dig lige nu.
Fremtidsudsigterne for dig med diskusprolaps
En diskusprolaps kan være genstridig og give længerevarende smerteforløb. I langt de fleste tilfælde gælder det imidlertid, at du kommer dig helt over en diskusprolaps, også selvom den har givet symptomer. I løbet af de første uger eller måneder vil der som regel være markante forbedringer, og efter få år vil diskusprolapsen være fuldkommen helet – også uden operation.
Har du et hårdt fysisk arbejde, og har du haft en diskusprolaps, kan det være relevant at overveje, om du skal finde et mindre rygbelastende job. Du kan typisk fortsat arbejde, men du bør overveje, hvilke arbejdsopgaver du kaster dig over.
I sjældne tilfælde kan det være relevant med en operation, ligesom en voldsom diskusprolaps kan påvirke din arbejdsevne. Dette er dog langtfra standarden, og selvom du har fået en diskusprolaps, er det altså ikke ensbetydende med, at du skal stoppe med at arbejde eller skifte job. Tal med din læge, en kiropraktor eller en fysioterapeut, hvis du er i tvivl om, om du kan fortsætte med dit arbejde.
Hvad kan man gøre for at forebygge diskusprolaps?
Hvis du vil forebygge diskusprolaps, gælder det om at holde ryggen sund og stærk. Ligesom ved behandling af diskusprolaps spiller aktivitet således en afgørende rolle. Igen er det afgørende ikke, hvordan du bevæger dig, men at du bevæger dig, dog er det særligt relevant at have fokus på at styrke ryg og nakke, når det kommer til at forebygge diskusprolaps.
Foruden at du skal holde din ryg sund og stærk, bør du undgå at ryge, hvis du vil undgå diskusprolaps. Som i så mange andre sammenhænge har rygning en negativ effekt, når det kommer til diskusprolapser, og rygere har således øget risiko for at udvikle lidelsen.
Holder du dig i gang, og undgår du at ryge, er du altså godt på vej til at minimere risikoen for diskusprolaps. Undgår du samtidig hårdt, rygbelastende arbejde, kan du næsten ikke selv gøre mere for at gå fri.
Diskusprolaps: Øvelser til at forebygge diskusprolaps
Selvom det ikke er afgørende, hvilken form for motion du dyrker, hvis du vil minimere risikoen for diskusprolaps, er der naturligvis nogle øvelser, der kan være særligt relevante at udføre. Det gælder øvelser, der generelt styrker ryg, nakke og lænd.
Med en træningsmåtte og nogle videoguides kan du komme langt. Find øvelser, der strækker og styrker ryggen. For eksempel øvelser, hvor du skyder ryg, eller hvor du ligger på ryggen og skiftevis hæver og sænker bækkenbunden.
Øvelser for ryg, lænd og nakke er i og for sig relevante for alle. Smerter i ryggen er et udbredt problem i Danmark, og faktisk døjer hele 45 % af befolkningen med rygsmerter. Disse kan afhjælpes og forebygges ved at holde ryggen – og kroppen generelt – i gang. Uanset om du frygter en diskusprolaps eller ej, er det således anbefalelsesværdigt at træne ryggen og generelt at sørge for at motionere. Derved minimerer du gevaldigt risikoen for både diskusprolaps og andre lidelser.
