KOSTVEJLEDNING & ERNÆRINGSPLANER
Kunne du tænke dig nøglerne til den optimale kost og ernæring for netop dig? Book en gratis uforpligtende og afklarende forsamtale på 15 minutter og bliv klogere på fremtidens evidensbaserede vej til din bedste sundhed.
Hemmeligheden til din bedste .
Velkommen til fremtidens intelligente kostvejledning
Ny banebrydende forskning i tarmens og kostens indvirkning på din krop og sundhed har de seneste år banet vejen for alt fra behandling af kroniske smerter og sygdomme, bedre træningsresultater og øget energi i hverdagen. I samarbejde med en af Danmarks førende tarm- og ernæringseksperter, Marta Madiotto, har vi glæden af at kunne tilbyde fremtidens evidensbaserede kostvejledning, baseret på dybdegående undersøgelse og analyse af din unikke tarmprofil. I forbindelse med din personlige kostplan eller kostvejledning hos Fysio Camp har du nemlig mulighed for at få foretaget en indsigtsfuld tarmmikrobiom-analyse, der afslører de eventuelt bagvedliggende årsager til autoimmune sygdomme, kronisk inflammation samt træthed, overvægt og manglende evne til at opbygge muskelmasse. Forskningen har i dag slået fast, at sundheden starter i tarmen. Men vejen til en velfungerende tarm i balance er for dig lige så individuel som din unikke tarmprofil. Heldigvis lever vi i en helt særlig tid, hvor du nu for første gang kun er én undersøgelse og kostvejledning fra at kunne spise dig direkte til dit livs bedste form, sundhed og trivsel.
Book en gratis og uforpligtende forsamtale i dag, og hør hvordan vi hurtigt og nemt kan give din sundhed et kvantespring.

PERSONLIG KOSTPLAN & TARMPROFIL ANALYSE
Kostplan / vejledning
Individuel kostplan & kostvejledning-
Personlig kostvejledning (60 min.)
-
Skræddersyet kostplan
-
Mulighed for justering / tilretning
-
Track din udvikling i app
-
Skræddersyet tilskudsprogram
-
NIOMI tarmmikrobiom analyse
-
Gennemgang af data (60 min.)
Tarmprofilanalyse
Nøglen til din optimale kost-
Gennemgang af data (60 min.)
-
NIOMI tarmprofilanalyse
-
Konkret handleplan
-
Mulighed for justering / tilretning
-
Track din udvikling i app
-
Skræddersyet kostplan
-
Skræddersyet tilskudsprogram
Tarmprofil + kostplan
Databaseret kostvejledning-
Personlig kostvejledning (60 min.)
-
Gennemgang af data (60 min.)
-
NIOMI tarmmikrobion analyse
-
Skræddersyet kostplan
-
Skræddersyet tilskudsprogram
-
Track din udvikling i app
-
Mulighed for justering / tilretning
Alle konsultationer foregår online
eller ved fysisk fremmøde i Køge
KOSTVEJLEDNINGS-
FORLØB
Basisforløb
6 ugers basis kostforløb-
Opstartssamtale (90 min.)
-
3 opfølgninger (45 min.)
-
Skræddersyet kostplan
-
Track din udvikling i app
-
NIOMI tarmmikrobiom analyse
-
Skræddersyet tilskudsprogram
-
Ubegrænset mail / chat support
Basis+ forløb
6 ugers kostforløb-
Opstartssamtale (90 min)
-
4 opfølgninger (45 min.)
-
Skræddersyet kostplan
-
Ubegrænset mail / chat support
-
Track din udvikling i app
-
NIOMI tarmmikrobiom analyse
-
Skræddersyet tilskudsprogram
Premium forløb
6 ugers premium kostforløb-
Opstartssamtale (90 min.)
-
5 opfølgninger (45 min.)
-
Skræddersyet kostplan
-
Skræddersyet tilskudsprogram
-
Niomi tarmmikrobiom analyse
-
Ubegrænset mail / chat support
-
Track din udvikling i app
LIDT OM MIG
Mit navn er Marta Elisabeth Madiotto, og jeg er CEO og founder af Madiotto – et helhedsorienteret sundhedsfagligt livsstils- og behandlingstilbud med klienterfaring siden 2010. Det er mig en stor glæde, at Fysio Camp og jeg nu kan tilbyde et tæt samarbejde med den enkelte klient i fokus. Jeg tror nemlig på at det tætte tværfaglige samarbejde er vejen frem for at skabe en varig og så effektiv sundhedsoptimering, som muligt. I et forløb hos mig, gennem Fysio Camp, får du flettet din kost og din fysiske aktivitet sammen, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes med dine sundhedsmål.Du er sikret et 100% skræddersyet kostforløb, hvor du får den nødvendige hjælp og konkrete værktøjer til at komme videre mod dine mål. Sammen træder vi vejen med dig, så du skridt for skridt lærer at integrere nye vaner og rutiner, og kommer trygt gennem den store, og ofte forvirrende og modsatrettede, sundhedsjungle. Jeg har en professionsbachelor i Ernæring & Sundhed, med retningen sundhedsfremme og diætetik. Efterfølgende har jeg uddannet mig som biopat/naturopath i biologisk medicin, hvilket er Danmarks største komplementære uddannelse. Jeg har gennem tiden specialiseret mig i overvægt, undervægt, spiseforstyrrelser og senest fordøjelsen og tarmmikrobiomet. Når jeg ikke er i min praksis i Køge, så er jeg en del af Metaceutic, et innovativt firma, som kæmper for mere forebyggelse i sundhed og er basereret på datadrevent teknologi og forskning i tarmmikrobiomet. Metaceutic står nemlig bag NIOMI tarmmikrobiom analayse, som er en del af min værktøjskasse. Ved siden af dette er jeg faglærer på Institut for biologisk medicin, hvor jeg underviser i ernæringsfagene: overvægt/undervægt samt kosttrends.




Bliv klogere på
Personlig opstartssamtale (90 minutter)
I opstartssamtalen laves en grundig journal, hvor vi kommer rundt om alle de faktorer i dit liv, som har betydning for planlægningen af dit forløb og hvilke sundhedstiltag, som sikrer den bedste sundhedseffekt for netop dig. Sammen fastsættes dine mål og der foretages bodyscanning hvis det ønskes (enten hos mig hvis du møder fysisk op eller hos Fysio Camp, som løbende tilbyder bodyscanninger).
Du bliver også guidet i aktiveringen og brugen af en sundheds-app, som bliver en grundsten i dit videre forløb, hvor kost, livsstil, velvære og fysisk aktivitet flettes sammen. Efter endt konsultation udarbejder jeg de relevante ernæringsberegninger og laver udkastet til en konkret handleplan og kostplan, hvis dette er en del af den valgte ydelse. Hvis du har valgt et forløb er der inkluderet løbende opfølgende konsultationer, hvor vi følger op på implementeringen af dine sundhedsmål så du bedst muligt støttes til varige livsstilsændringer. Dine sundhedsmål justeres efterhånden, som du er klar til at tage de næste skridt på din sundhedsrejse.
Personlig kostvejlednig (60 minutter)
Personlig kostvejledning er dit første skridt mod en sundere og mere energifyldt hverdag, hvor du får flettet din træning sammen med kosten. På 60 minutter skaber vi sammen fundamentet for din individuelle rejse mod optimal sundhed, baseret på præcis viden om DIG og dine unikke behov.
I den grundige sundhedsjournal dykker vi dybt ned i din unikke sundhedsprofil. Sammen udforsker vi dit liv og dine nuværende vaner i detaljer – dine kostmønstre og spisevaner, søvnkvalitet og stressniveau, dit arbejdsliv og daglige rutiner, samt dit nuværende motion og aktivitetsniveau. Ikke mindst identificerer vi dine mål og motivation: Hvad ønsker du præcis at opnå? Hvilke udfordringer har du mødt tidligere? Hvor hurtigt ønsker du resultater, og hvad motiverer dig mest til at gennemføre ændringerne? Baseret på alt det vi har afdækket i journalen, udarbejder jeg efterfølgende en skræddersyet kostplan til dine specifikke behov. Jeg udvikler også konkrete sundhedsstrategier med prioriterede indsatsområder, realistiske delmål og milepæle.
De sidste 10 minutter er dedikeret til at introducere dig til din personlige sundhedsapp, som bliver dit daglige værktøj på sundhedsrejsen. Det er muligt at tilkøbe løbende opfølgninger for at blive støttet på din sundhedsrejse, og sikre bedst mulig implementering af nye sunde vaner, som holder ved.
Opfølgende vejledninger (45 minutter)
Når du er kommet godt fra start på din nye sundhedsrejse får du løbende opfølgninger for at blive på sporet, udforske dine sundhedsmål yderligere og sikre at du skridt for skridt kommer tættere på dine mål.
I opfølgningerne samler vi op på din nuværende tilstand og symptombillede, hvis du har sygdomme. Vi evaluerer din kropslige og mentale respons, og gennemgår evt. igangsatte sundhedstiltag og øvelser, som du har fået til opgave at træne mellem konsultationerne. Og nej.. Her er der ikke kun tale om fysiske øvelser, men også mentale, sansemæssige og følelsesrelaterede øvelse som øger din bevidsthed om krop, sundhed og adfærd.
Sidst i samtalen justeres din handlingsplan efter behov, og nye delmål søsættes hvis tiden er inde til et ekstra skridt på din rejse. Har du IKKE købt et forløb, hvor flere opfølgninger medfølger eller blot ønsker flere opfølgninger efter afsluttet forløb, så kontakt os for yderligere information.
Skræddersyet kostplan
Hvorfor virker standarddiæter ikke på lang sigt?
Du har måske prøvet utallige diæter og kostråd fra magasiner, bøger eller venner. Måske så du endda gode resultater i starten, men de forsvandt gradvist, og du endte tilbage hvor du startede – eller værre. Dette sker ikke fordi du mangler viljestyrke eller disciplin. Det sker fordi disse one-size-fits-all løsninger ignorerer din krops individuelle behov og kompleksitet.
Din krop har sin egen unikke sammensætning af tarmbakterier, der påvirker hvordan du fordøjer mad. Dit stofskifte arbejder i sit eget tempo baseret på din genetik, alder, køn og hormonstatus. Dine stressniveauer, søvnmønstre og daglige rutiner spiller alle ind på hvordan din krop responderer på forskellige fødevarer. Når alt dette overses til fordel for en generisk tilgang, er det ikke underligt at resultaterne udebliver.
Kraften i den personlige tilgang
En skræddersyet kostplan starter med dig som individ. Vi dykker dybt ned i din unikke sundhedsprofil, analyserer dine specifikke udfordringer og identificerer præcis hvad din krop har brug for for at trives. Dette betyder ikke kun hvilke fødevarer du bør spise, men også hvornår du bør spise dem, i hvilke kombinationer, og i hvilke mængder der passer til netop dit stofskifte og dine mål. Når din kostplan er bygget omkring din krops naturlige rytmer og behov, bliver det ikke længere et kamp mod dig selv. I stedet arbejder du med din krop, ikke imod den. Maden bliver din medicin, og hver måltid bringer dig tættere på optimal sundhed i stedet for at efterlade dig frustreret og træt.
Selve kostplanen udarbejdes på baggrund af din sundhedsprofil, og modtages i den tilknyttede sundhedsapp. Kostplanen er først og fremmest tiltænkt, som inspiration og rettesnor for valg af fødevarer og måltidssammensætning, som er tilpasset dit behov og sundhedsmål. Nyd opskrifterne, vælg dine favoritter og implementer dem løbende alt efter hvad der giver mening for dig. Læs mere under: Sådan tracker og følger du din rejse med den tilknyttet app.
Skræddersyet kosttilskudsprogram
Hvorfor er det vigtigt at skræddersy dit kosttilskudsprogram? Alt for mange mennesker tager kosttilskud i blinde – uden at vide præcist hvorfor de tager dem, om de har behovet, eller om mængden er korrekt. Kosttilskud kan være en vigtig del af et sundhedsforløb, men kun når de anvendes målrettet, med omhu og i rette dosering. Hos mig får du ikke bare en standardliste af kosttilskud. Jeg tilbyder at gennemgå dine nuværende kosttilskud grundigt – så vi sammen kan vurdere, hvad der støtter dig, hvad der eventuelt mangler, og hvad du måske ikke længere har gavn af.
Målet er at skabe et skræddersyet tilskudsprogram, der passer til din krop, din tilstand og dine behov. Jeg arbejder med terapeutiske doseringer, som er nøje tilpasset det, du ønsker at opnå – det kan fx være mere energi, hormonel balance, støtte til fordøjelsen eller et stærkere immunforsvar. I nogle tilfælde vil jeg også anbefale medicinske svampe eller urter, som kan være meget effektive redskaber til en målrettet indsats.
Når kosttilskud anvendes korrekt og individuelt tilpasset, kan de gøre en væsentlig forskel for din sundhed og dit velbefindende. Men det kræver faglig viden og en helhedsorienteret vurdering. Derfor tager vi os tid til at gennemgå det hele – så du kun tager dét, der faktisk virker for dig.
Sådan tracker og følger du din rejse med den tilknyttet app
Se sammenhængene og accelerer din sundhedsrejse
Din sundhed er ikke opdelt i separate kategorier. Dårlig søvn påvirker dine madvalg. Stress influerer din fordøjelse. Din træning har indvirkning på dit humør. Når du tracker alt i én samlet app, får du det komplette billede af hvordan dine vaner påvirker hinanden – og vigtigst af alt, hvordan de påvirker dig. Du bliver guidet i opsætningen og brugen af app’en – brug den efter dit behov. Det skal være meningsfyldt for dig, ikke en stressfaktor. Vi vurderer individuelt hvordan du personligt får mest muligt ud af den.
Fra gisning til viden
Uden tracking lever de fleste af os i en slags “sundhedståge”. Vi tror vi spiser sundere end vi gør, husker kun de gode træningsdage, og undervurderer hvor meget stress påvirker os. Ved at tracke og holde styr på dine sundhedsmål ser du mønstre, som du måske aldrig havde opdaget: at din energi dykker hver tirsdag, at du spiser mere når du sover dårligt, eller at din mave har det bedst når du træner om morgenen.
Motivation der varer
Den største udfordring ved ændring af vaner er at holde motivationen ved lige når resultaterne lader vente på sig. Med tracking ser du fremgang selv på de dage hvor kroppen ikke føles anderledes. Du ser hvordan små, konsistente handlinger lægger sig sammen til store forandringer over tid. Hver indtastning bliver et lille “ja” til dig selv, og appen hjælper dig med at fejre de små sejre undervejs.
Effektiv kommunikation med din sundhedscoach
Når du mødes med din ernæringsekspert eller sundhedscoach, er tiden kostbar. I stedet for at bruge sessionen på at rekonstruere hvad der er sket siden sidst, kan vi dykke direkte ned i analyserne af dine data. Din coach kan se præcist hvor udfordringerne ligger og justere din plan baseret på reelle data – ikke hukommelse og gætværk. Det gør vejledningen mere præcis og dine resultater hurtigere. I app’en kan du chatte med os og oploade din ugentlige check-in.
Dit personlige sundhedslaboratorium
Med en samlet app bliver din hverdag til et kontrollereret eksperiment, hvor du er både forsker og forsøgsperson. Du kan teste om morgentræning giver dig bedre energi, om hvorvidt undgåelse af gluten reducerer din oppustethed, eller om mere næringsrig mad støtter din mentale trivsel. Hver uge giver nye indsigter om hvad der virker specifikt for dig – ikke for alle andre, men for dig.
Bekvemmelighed der skaber konstante vaner
Når alt er samlet ét sted, bliver tracking til en naturlig del af din dag i stedet for endnu en besværlig opgave. Et par hurtige tryk på skærmen, og du har dokumenteret dit måltid, din træning og dit energiniveau. Jo nemmere det er, jo mere konsekvent bliver du – og konsistens er nøglen til varig forandring. At tracke din sundhed handler ikke om at blive besat af tal og data. Det handler om at få kontrol og indsigt så du kan træffe bedre beslutninger hver eneste dag. Når du kan se sammenhængene mellem dine valg og dit velbefindende, bliver vejen til optimal sundhed krystalklar.
Ubegrænset mail / chat support
Ubegrænset mailsupport – du er ikke alene i processen.
Når du er i forløb hos mig, får du ubegrænset mailsupport undervejs. Det betyder, at du altid kan skrive til mig med spørgsmål, tvivl, opfølgende tanker – eller bare for at få et kærligt skub i den rigtige retning. For mange er det netop undervejs i processen, at behovet for støtte og sparring opstår. Det er her, hverdagen skal hænge sammen med nye vaner, og hvor gamle mønstre kan presse sig på. Her er det vigtigt ikke at stå alene.
Med mailsupport har du mulighed for løbende at blive vejledt og støttet, så du kan fastholde motivationen og få justeret kursen, hvis noget ikke fungerer for dig. Ofte er det de små spørgsmål og de små sejre, der gør den store forskel – og dem skal der være plads til. Når du føler dig set, hørt og bakket op, er det langt lettere at holde fast i de nye skridt og skabe varige forandringer. Mailsupport er din sikkerhed for, at du ikke skal klare det hele selv – og at du har en fagperson ved din side hele vejen.
NIOMI tarmprofil / mikrobiom analyse
Sådan påvirkes din tarm af kosten?
Din tarm spiller en afgørende rolle for både din fysiske og mentale sundhed. Fordøjelsessystemet er ikke kun ansvarligt for at optage næringsstoffer – det huser også milliarder af bakterier, som har stor betydning for immunforsvaret, hormonbalancen og endda din hjernefunktion. Dysbioser i tarmen kan bl.a. føre til irriteret tarm, træthed, inflammation, hudproblemer og mentale tilstande som stress og nedtrykthed. Det du spiser nærer bakterierne i din tarm.
Ved at spise varieret, farverigt og inddrage fødevarer med vigtige plantestoffer kan du påvirke både sammensætningen og mængden af tarmbakterier. Jo mere diversitet der er i dit indre økosystem – jo bedre! Din tarm er nemlig, som en mangfoldig urskov, hvor både de gavnlige og skadelige bakterier har sin plads side om side. Hvorvidt sammensætningen af dine tarmbakterier bidrager til gavnlige eller skadelige processer og egenskaber i tarmen afhænger af symbiosen bakterierne imellem og hvorvidt der er under- eller overvækst af dem. Det er altså ikke så ligetil. Hver eneste mundfuld du indtager har indflydelse på forholdet mellem venner og fjender i den evige krig, som udkæmpes på slagmarken i tarmen.
Hvorfor vælge en tarmanalyse?
- Med NIOMI får du et dybdegående indblik i sammensætningen af dit tarmmikrobiom – hvilke bakteriearter der findes i din tarm og hvor meget de hver især udgør af dit samlede tarmmikrobiom. Netop fordelingen af bakterier kan kaste lys over om der er dysbioser og under- eller overvækst af visse bakterier.
- Find ud af om du har et mangfoldigt økosystem eller har brug for at spise mere varieret – og mere fiberrigt.
- Få klarhed over om din tarm producerer nok af de vigtige kortkædede fedtsyrer.
- NIOMI påviser om du har tilstrækkeligt med bakterier i tarmen til at producere signalstofferne, serotonin, dopamin og GABA, som har betydning for dit mentale velbefindende gennem hjerne-tarm-aksen.
- Risikovurdering for om du muligvis har fødevareintollerancer.
- Sundhedsvurdering på 12 parametre, som har betydning for udviklingen af 40+ kroniske sygdomme såsom diabetes, fedme, IBD, depression, ADHD, alzheimers mm.
- NIOMI er udviklet på baggrund af en solid database baseret på metaanalyse af flere tusinde kliniske studier.
- Med testresultaterne fra NIOMI er det muligt at skræddersy en sundhedsintervention, som adresserer netop dine mest kritiske sundhedsmarkører til gavn for din krop, som helhed.
- Du sikrer dig sundhedsoptimering indefra.
- Mulighed for gentest med rabat, så effekten af din intervention kan påvises og justeres efter behov.
Sådan foregår dit tarmforløb
- Hvis du har købt et premiumforløb vil du modtage din NIOMI-test med posten 2-4 hverdage efter køb. Samtidig modtager du en mail med praktiske informationer om hvordan testen tages og sendes retur.
- Testen analyseres i laboratorium og testresultaterne forventes klar 3-5 uger efter at testen er sendt retur.
- Når resultaterne er klar, gennemgås data nøje i en opfølgende konsultation, hvorefter relevante tiltag integreres i din igangværende kost- og livsstilplan, hvis du er i et forløb.
Med testen får du klar besked om dine laveste, og mest kritiske sundhedsparametre, som sættes i fokus i din handleplan. Samtidig får du en skræddersyet fødevareliste, over fødevarer som du bør spise mere af for at få tilstrækkeligt med udvalgte plantestoffer, som vil gavne din tarm og generelle sundhedstilstand. Du får altså en specifik og udførlig plan med i hånden, så du ved præcis hvordan dine næste skridt på rejsen tages.
Biopat / Klinisk Diætist
Hvad er forskellen på en biopat og en klinisk diætist?
En biopat arbejder med kroppen ud fra en holistisk og naturmedicinsk tilgang, hvor fokus er at finde og støtte kroppens egne selvhelbredende kræfter. En biopat ser kroppen som en helhed, og undersøger hvordan fx fordøjelse, nervesystem, immunforsvar og organsystemerne hænger sammen og påvirker hinanden indbyrdes. Behandlingen sammensættes individuelt og kan inkludere ernæringsterapi, urtemedicin, homøopati, vitaminer/mineraler, fedtsyrer terapi, medicinske svampe og livsstilsændringer m.m. Målet er at skabe balance i kroppen, fjerne belastninger og styrke kroppens ressourcer.
En klinisk diætist arbejder typisk ud fra et mere medicinsk perspektiv, ofte i tilknytning til hospitaler eller lægepraksis. Diætister er autoriserede sundhedsprofessionelle, som vejleder i kostændringer primært ift. sygdomsbehandling – fx diabetes, overvægt, hjertekarsygdom, nyresygdom eller fødevareallergi – med afsæt i officielle kostråd og ernæringsanbefalinger.
Kort sagt: Biopaten ser kroppen som et forbundet økosystem og arbejder holistisk og individuelt med årsagsbehandling. Klinisk diætist arbejder i højere grad med symptombehandling gennem kost, ofte i et medicinsk kontekstuelt setup. Begge tilgange har deres berettigelse, og for mange giver det mening at kombinere det bedste fra begge verdener. Det er netop hvad du får hos Madiotto – det bedste fra begge verdener baseret på nyeste forskning fra ind- og udland.
Min metode - en helhedsorienteret og individfokuseret tilgang
Som ernæringsekspert og biopat/naturopath ibm. arbejder jeg med en individfokuseret og helhedsorienteret tilgang. Det betyder, at jeg tager udgangspunkt i dig som menneske – ikke bare dine symptomer eller din kost.
Alle mennesker er forskellige, og derfor skal din kost- og livsstilsplan også være det. Den skal tilpasses din unikke krop, dine behov, dine ressourcer og din livsstil. Det, der virker for én, virker ikke nødvendigvis for en anden – og netop derfor skræddersyer jeg alle forløb med blik for det hele menneske.
Jeg arbejder med kognitiv kostvejledning og adfærdsregulering, som støtter dig i at forstå dine egne mønstre, vaner og barrierer. Gennem samtale og refleksion hjælper jeg dig med at opnå større bevidsthed og indsigt – så forandringen kommer indefra og ikke bare som endnu en plan, der skal følges. Et centralt element i min metode er de små skridts metode. Mange oplever, at store kostændringer bliver for uoverskuelige og derfor ikke holder i længden. Når vi i stedet arbejder med små, men meningsfulde skridt – tilpasset din hverdag – skaber vi grundlag for langvarige og bæredygtige forandringer. Små ændringer, der gentages, bliver til nye vaner. Det er her, forvandlingen sker – og holder. Mit mål er at støtte dig i at opnå en sundhed, der både føles godt og giver mening for dig i det liv, du lever.